Om os

Det er altid hårdt at miste, især hvis det er den nærmeste familie, der går bort. Mit ønske for denne side er at kunne hjælpe familier i sorgens stund med at træffe en af de svære beslutninger. Jeg ved, hvor svært det kan være, og hvor lidt overskud man har som pårørende, og derfor håber jeg
at kunne komme med en håndsrækning.

Efter et dødsfald er valget af bedemand tit noget af det, der bliver tænkt mindst over. De få kræfter, der er, bliver lagt i familiens ønsker til gudstjenesten, valget af salmer, blomsterne og bisættelsen. Selvom det ikke virker sådan i øjeblikket, er valget af bedemand faktisk en af de vigtigste beslutninger. For hvis du har den rigtige bedemand, får du uendeligt meget hjælp til at træffe alle de andre beslutninger.

Ligesom med rigtig mange andre ting, er viden og erfaring det eneste, der hjælper til at træffe den rigtige beslutning. Heldigvis og desværre er det de færreste, der ender med at have rigtig meget erfaring, når det kommer til at vælge den rigtige bedemand. Derfor er det en god idé at trække på andres erfaringer.

Når man står midt i det, kan det være svært at række ud til en, du kender, og spørge om hjælp. Derfor har jeg samlet informationer og anmeldelser af bedemænd i alle Danmarks større byer, så du kan danne dig et overblik over, hvilke muligheder du har, og hvilke erfaringer andre har gjort sig med den bedemænd i nærheden af dig.

Hvis du ikke har stået i situationen før, er du måske i tvivl om, hvad en bedemand kan hjælpe med. Nogen af de ting, du får hjælp til, kan være:


  • Afhentning af dødsattesten.
  • Anmeldelse af dødsfaldet til offentlige instanser.
  • Ansøgning om begravelseshjælp.
  • At formidle kontakt til kirken, kirkegården og krematoriet.
  • At foretage de praktiske aftaler omkring tid og sted for højtideligheden.
  • At udforme og indrykke dødsannoncen i avisen.
  • At vælge, bestille og levere kiste eller urne og begravelsestøj.
  • At koordinere ønsker med blomsterhandleren, bogtrykkeren angående salmebladet, kirkekoret og organisten, stenhuggeren, afhentning af tøj og at iklæde den afdøde begravelsestøjet, kørsel af kisten eller urnen, transport af blomsterne fra kapellet til gravpladsen og rigtig meget andet.

Men med den rigtige bedemand får du ikke bare hjælp til alt det praktisk omkring planlægning af højtideligheden, du får også hjælp til at bearbejde sorgen, og derfor er det ekstra vigtigt, at du vælger en bedemand, som du stoler på.

0/50 ratings